Larm og aktivisme er vejen til forandring

Nu skal der tales og handles åbent om feminisme og ligestilling til årets valg i kommunerne.

Feministisk Forandring, bestyrelsen og aktivismegruppen om økonomi

Der er kommunalvalg i november, og kandidaterne er ved at blive opstillet og placeret på listerne. Vi erklærede feminister skal tale åbent om feminisme og spørge politikerne, hvad de forstår ved feminisme. Hvordan vil de sikre ligestilling på det lokale plan? De skal ikke blot afkræves nogle svar på, hvordan de vil skabe ligestilling bredt defineret — men vi må også stå på et krav om handling.

Hvordan vil kandidaterne sikre, at der ikke er vold i nære relationer og familier, så kvinder og børn ikke behøver at bo på kvindekrisecentre? Hvordan vil de sikre, at kommunen har en ældreomsorg, som betyder, at alle uanset etnicitet, handicap og seksualitet kan udleve deres potentiale og være sig selv? Hvordan vil de arbejde for, at børn kan være i daginstitutioner og skoler uden at skulle være underlagt stereotyper i forhold til forventninger til drenge og piger, hvide eller brune, uanset seksualitet? Hvordan sikres bæredygtighed gennem mulighed for cykling frem for bilisme i by og på land? Hvordan tilrettelægges en flygtningeintegration, som er inkluderende og uden racisme?

Feministiske ”fodtryk” i svenske kommuner

Det politiske parti Feministisk initiativ i Sverige (FI) har repræsentanter i 13 kommuner rundt om i Sverige og i EU-parlamentet. FI har vist en vej med kommunale feministiske værdier. De har stillet op til det svenske parlament tre gange og var til sidste valg for 2 år siden næsten oppe på de 4 pct., som skal til for at komme ind. Gudrun Schymann er frontfigur og har været i politik i mange år, blandt andet som leder af Vänstrepartiet i Sverige — en mellemting mellem SF og Enhedslisten i Danmark.

FI har et markant feministisk grundlag med 6 hovedområder, som der arbejdes med i lokalpolitik: 1) Ligestilling blandt kommunes ansatte, 2) lige Løn og pension, 3) deling af det ubetalte arbejde i familien, 4) mænds vold mod kvinder er et samfundsmæssigt problem, 5) uddannelse og folkeskolen er vejen frem, 6) en ligestillet omsorg- og sundhedspolitik.

Alle disse områder skal løses i kommunen. Derfor er lokalpolitik og hverdagsliv tæt sammenvævet. Gudrun Schymann fremhæver, at der er globale ”fodaftryk”, som er pengenes og mændenes ”fodaftryk” med ”biler, bolig og bøffer”, og det skal der gøres op med.

Der kan være særlige lokale sager, som skal have opmærksomhed i den enkelte kommune. I Kiruna i det nordlige Sverige gik Feministisk Initiativ for eksempel ind i protester mod, at en pornoklub blev etableret i byen. Det kan også være, at der mangler lejeboliger i en by, og så tager FI det op.

Eventet Talk Town gav liv til debat om feministisk lokalpolitik

Visioner på sådanne emner og mange flere blev diskuteret på Feministisk Forandrings workshop i København den 19. maj i år på Talk Town, som er en 3-dages festival om køn, ligestilling og mangfoldighed. Feministisk Forandring havde samlet et panel bestående af Charlotte Lund fra Borgerrepræsentationen i København (EL), Balder Mørk Andersen fra Frederiksberg kommunalbestyrelse (SF) og lederen af Feministisk Initiativ (FI) i Sverige, Gudrun Schymann, som sammen med deltagerne kom med visioner for en feministisk lokalpolitik.

Deltagerne i workshoppen arbejdede med visioner, som de tegnede ind i bobler og på skyer. De viste, at der i sig selv er nok at gøre med at få mere ligestilling i byrådene, hvor der i alt kun sidder 29,7 pct. kvinder og meget få med etnisk minoritetsbaggrund. Der kan gøres rigtig meget i alle kommuner. For eksempel at det er kommunerne, som skal stille sikre steder til rådighed for voldsramte. Det handler også om at forebygge vold og være aktive i at modvirke, at der bygges myter og stereotype billeder op om bestemte grupper i kommunen. Der skal virkelig arbejdes med børneinstitutioner og en folkeskole, som inkluderer alle børn.

Danske kommunalpolitikere råber op

Charlotte Lund mener, at det er nu, der skal råbes op om en dagsorden, der omfatter en reel feminisme. De strukturer, der skaber uligheder, skal påtales, og dem, som sidder i byrådet skal anvise handlinger til forandring. Balder Mørk Andersen har oplevet, at man som politiker kan blive tilbøjelig til at gå mere stille med sine feministiske holdninger, hvis man har en kontroversiel holdning; for eksempel forbud mod sexkøb. Denne tøven smitter, og de feministiske krav tales ned og ud.

De er enige om, at der hele tiden skulle være opmærksomhed på, hvilke konsekvenser en konkret lokalpolitik har. I alle kommuner skal der redegøres for miljømæssige konsekvenser af en konkret politik. Hvorfor ikke en analyse af de kønsmæssige konsekvenser? De vil begge have åbenhed i demokratiet med sociale ombudsmænd og kommer med forslag om fleksibel arbejdstid for kommunens ansatte. For eksempel 6 timers arbejdsdag med fuld løn.

Én ting er de politiske handlinger og de konsekvenser, de får for os borgere i kommunen. En anden ting er, hvordan de politikere, vi vælger ind til at repræsentere os i byrådet, opfører sig overfor hinanden. For nylig har 22-årige Sonja Marie Jensen, som sidder i Nyborg byråd, hævet stemmen om de seksuelle chikaner, hun havde været udsat for fra ældre hvide mænd i byrådet. Nogle mente, hun gjorde det for at få omtale, andre mente, at nu var hun ude af spillet til en plads næste gang. Da de landsdækkende medier begyndte at skrive om sagen, fik hun imidlertid opbakning fra andre politikere. Vi håber, at Sonja Marie Jensen bliver genvalgt. Sagen viser, at der er brug for en endnu tydeligere feministisk stemme i lokalpolitik, som protesterer mod enhver form for diskrimination.

Feministisk Forandring vægter tid til og respekt for omsorg og fællesskaber

Feministisk Forandring (FF) er en forening og en bevægelse, som råber op om feministiske værdier gennem aktivisme og fællesskaber. Ved kommunalvalget i november skal vi stille spørgsmål til kandidaterne; spørge dem om, hvordan de vil arbejde for at skabe mulighed for at give og modtage omsorg med en god kvalitet i de kommunale institutioner, og om hvordan de vil give den enkelte borger indflydelse på de beslutninger, som vedrører den enkelte? Hvad vil kandidaterne gøre i forhold til at centrale samfundsmæssige ressourcer forbliver på offentlige hænder, hvor der ikke skal skabes profit? Hvordan de vil følge op på kommunens budgetter, således at der effektmåles, så underprivilegerede grupper ikke bliver overset?

For os handler det også om, hvordan demokratiet kan gøres mere levende: hvordan kan vi få os selv og andre op af sofaen og ind i kampen for et mere feministisk lokalsamfund? Hvordan kan vi blive mere aktive medborgere, der passer på og udvider vores lokale fællesskaber?

Der er ingen feministiske partier, som stiller op til dette kommunalvalg. Men derfor kan vi feminister godt afkræve de kandidater, som stiller op, at de forholder sig til ligestilling og feminisme. Ingen vil sige, at de går imod ligestilling, men de skal afkræves et svar på, hvordan vi vil kunne aflæse deres udsagn om at gå ind for ligestilling i praktisk politisk handling.

https://friktionmagasin.dk/larm-og-aktivisme-er-vejen-frem-til-forandring-a5c99c4ef69e

  • Blev medlem hos Feministisk Forandring

    Medlemskab
Top

Tak til:  

info@Feministiskforandring.dk
© 2020