Mandag den 20. Maj 2019 kl. 16.15 – 18.30 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København.

Feministisk Forandring inviterer alle interesserede til et arrangement op til Folketinget. Kom og bliv klogere på feminisme, ligestilling og køn i politik, hvorfor man skal stemme på en feminist, og stil spørgsmål til partiernes folketingskandidater om, hvordan de vil bidrage til og sikre ligestilling fremadrettet.

Arrangementet vil byde på oplæg fra professor Drude Dahlerup, der vil fortælle om sin undersøgelse blandt folketingspolitikere, der viser, at et flertal af de blå folketingskandidater mener, at ligestilling allerede er opnået eller gået for langt. Samt et oplæg fra Elisabeth Møller Jensen, tidligere direktør i KVINFO, om hvorfor man skal stemme på en feminist.

Aftenen slutter med en politisk debat med folketingskandidater fra de forskellige partier. De kandidater der stiller op til debat er:
Michael Lange (V)
Peter Stakemann (K)
Yildiz Akdogan, (S),
Samira Nawa (RV),
Carl Valentin (SF),
Henrik Marstal (Alt)
Anna Berg (EL)

Her får  kandidaterne mulighed for at svare på, hvorfor de er eller de ikke er feminister, hvordan det afspejles i deres politik samt besvare spørgsmål fra salen.

Arrangementet start kl. 16:30, men kom gerne før og få en kop kaffe eller the.

Deltagende politikere bliver løbende annonceret på Feministisk Forandrings facebookside og hjemmeside.

Feministiske hilsener fra arbejdsgruppen i Feministisk Forandring

PROGRAMMET
Kl. 16.15 Kaffe og the
Kl. 16.30 Velkomst
Kl. 16.35 Hvorfor stemme på en feminist? v. Elisabeth Møller Jensen
Kl. 16.45 Oplæg “Findes der feminister i Folketinget?” v. professor Drude Dahlerup
Kl. 17.30 Politisk debat om feminisme, ligestilling og køn med partiernes folketingskandidater
Kl. 18.30 Farvel og godt valg
Ordstyrer: Elisabeth Møller Jensen

  • Blev medlem hos Feministisk Forandring

    Medlemskab
Top

Tak til:  

info@Feministiskforandring.dk
© 2019