Aktuelt

AKTUELT:

Handel med kvinder

i Danmark ?

 

Den 5. maj 2023


Åbent brev
til ligestillingsministeren, partiernes ligestillingspolitiske, sundhedspolitiske og socialpolitiske ordførere

Handlen med kvinder antager hele tiden nye former
Medens vi venter – med bævende hjerter – på rapporten fra ”Ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler”, er det på sin plads med et opråb. Vores håb er, at I vil lytte til alle jeres intuitive bekymringer for den glidebane vi er på vej ud ad.

Respekt
Vi har megen respekt for medfædres ret til at indtræde som medfædre på linje med medmødre. Vi har megen respekt for de mange versioner af moderne familiedannelse. Og vi har rigtig megen respekt for børnenes rettigheder i de nye familiekonstruktioner.
Midt i alt dette er det vigtigt at holde fokus på kvinderne – på rugemødrene.
Hvordan vi end vender og drejer sagen, er rugemoderskaber udtryk for et problematisk kvindesyn og for udnyttelse af kvinders kroppe og reproduktive funktioner til gavn for tredjepart. Det at føde børn til andre er ikke uden fare for de kvinder, der gør det. Heller ikke selv om deres grunde dertil er altruistiske.

Etisk Råd
Etisk Råd med den nye formand Leif Vestergaard i spidsen har ifølge DR fremlagt et forslag for Folketingets Sundhedsudvalg, der skal gøre det lettere for par, der ikke kan få børn, at benytte en rugemor med hjælp fra det danske sundhedsvæsen. Rådet foreslår en udvidelse af de såkaldte altruistiske rugemoderskaber til også at kunne omfatte personer, der ikke kender hinanden.

Konkret forslår Rådet, at rugemoderen skal kunne modtage fertilitetsbehandling i det danske sundhedsvæsen. Rådet mener, at det skal være lovligt at formidle kontakt mellem barnløse og rugemødre, hvilket er en af de regler, der i dag beskytter mod kommerciel udnyttelse af kvinder som rugemødre. Endelig vil Rådet sidestille fertilitetsbehandling med rugemoderskab og i begge tilfælde lade den danske stat yde en kompensation på f. eks. kr. 7.000. Det er samme pris som for en ægdonation.

Mener Etisk Råd, at den danske stat skal optræde som mellemmand/ruffer for barnløse par? Skal den danske stat annoncere efter kvinder, der vil leje deres krop ud, gennemgå en fertilitetsbehandling, få justeret deres cyklus, gennemgå et fuldt svangerskab under overvågning, føde et barn/få kejsersnit samt bære alle de helbredsmæssige konsekvenser af graviditet og fødsel efterfølgende? Eller overlader Rådet dette til de virksomheder, der i forvejen arbejder med kommerciel surrogasi, som f.eks. Tammuz?

Med forslaget om at udvide det altruistiske rugemoderskab fra at være en sag mellem nærtstående til at være en abstrakt form for altruisme, forfalder Etisk Råd til at prioritere ethvert pars ønske om at få et barn over den udnyttelse og belastning, det er for en kvinde at skabe et barn.
Ingen kvinde er ”bare” en graviditetsvært. Ingen kvinde bør behandles som en
produktionsenhed, som kan udnyttes til brug for tredjepart og være grundlag for indtjening for virksomheder, der specialiserer sig i reproduktionsteknologier.

Med sit forslag udvisker Etisk Råd forskellen på kommercielle rugemoderskaber og altruistiske rugemoderskaber. Etisk Råd baner vejen for kommercielle rugemoderskaber ved at foreslå, at de altruistiske bliver semikommercielle.

Muligheden for at få børn gennem surrogasi bør begrænses mest muligt, ikke udvides, for kvindernes skyld og for børnenes.
Det er ikke en menneskeret at få et barn. Men det er til gengæld en stats forpligtelse at beskytte sine borgere mod udnyttelse – og at skabe et samfund, der sikrer en høj fertilitet og giver regnbuefamilier mulighed for at sikre sig selv og børnene via et udvidet forældreskab og tidlig spædbarnsadoption.

 

Venlig hilsen
Bestyrelsen i Feministisk Forandring
Bodil Pedersen, Helena Berglund, Inge Henningsen, Kirsten Skafte, Lisbeth Jørgensen,
Marianne Bruun og Randi Theil

 

SE MINISTERENS SVAR HER

Download dette brev HER

 

Scroll to Top