VElKOMMEN TIL FEMINISTISK FORANDRING

Fra Vores VEDTÆGTER

§1: Navn og vision
Foreningens navn er Feministisk Forandring (FF). Feministisk Forandring vil et retfærdigt, solidarisk
inkluderende, ligestillet og mangfoldigt samfund. Vi vil et samfund med mere omsorg for kloden, for
hinanden, for os selv og vores fællesskaber.
Vores feminisme er et opgør med udbytning, udnyttelse, grådighed og misbrug af mennesker og
natur. Den er et opgør med patriarkalske strukturer og den er et opgør med den neoliberale politiks
stræben efter vækst og profitmaksimering. Vi vil en feministisk økonomi.
Vores feminisme hviler på lighedens, solidaritetens og demokratiets idealer. Og vi arbejder for at
samfundets indretning skal sikre lige muligheder og grundlæggende menneskerettigheder for alle.
Den er et opgør med sexisme og diskrimination på baggrund af køn, farve, kultur, religion og seksuel
orientering, og alle andre former for minorisering. Vores feminisme står på skuldrene af kampen for
kvinders frigørelse.
Vores feminisme er nøglen til mellemmenneskelig ligeværdighed og miljømæssig bæredygtighed. Den
er et opgør med materiel vækst og ukritisk udnyttelse af jordens ressourcer. Vi sætter reproduktion
over produktionens interesser. Reproduktion af liv, trivsel og bæredygtig vækst må aldrig
underlægges simple markedskræfter. Feministisk økonomi er vækst i omsorg, forpligtende
fællesskaber, respekt for liv, natur og miljø og et udfoldet deltagerdemokrati med plads til alle.
Feministisk økonomi vægter betydningen og værdien af kvinder og mænds reproduktive arbejde.

Feministisk Forandring
AKTUELT

Invitation til debatmøde i Feministisk Forandring om ligestilling i Norden

onsdag den 13.september 2023 kl 17.00 – 19.00 i Dynamo, Union, Nørre Alle 7

Meget tyder på at Danmark ligger efter de andre nordiske lande på ligestillingsområdet.

Derfor inviterer FF til en nysgerrig samtale om dette tema:

   hvorfor ligger Danmark efter resten af Norden på ligestillingsområdet og hvilke typer af

   indsatser kan være relevante for at få Danmark til at rykke sig? 

Først kommer et lille oplæg med refleksioner fra Helena Berglund, som er svensk feminist, som har boet i Danmark i 30 år.

Helena har bl.a. lavet skoleprojekter i hele Norden og stiller sig mange spørgsmål omkring forskellene mellem landene, især mellem Danmark og Sverige.

Hvorfor er uviljen så stor i DK til at erkende og arbejde med kønsbaseret ulighed? Hvorfor er mange flere svenske mænd aktive for ligestilling til kvinders fordel? Hvad skal der mon til for at få Danmark til at rykke sig? 

Den 5. maj 2023
Åbent brev
til ligestillingsministeren, partiernes ligestillingspolitiske, sundhedspolitiske og socialpolitiske ordførere
Handlen med kvinder antager hele tiden nye former
Medens vi venter – med bævende hjerter – på rapporten fra ”Ekspertgruppen om
anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler”, er det på sin plads med
et opråb. Vores håb er, at I vil lytte til alle jeres intuitive bekymringer for den glidebane vi er
på vej ud ad.
Vi har megen respekt for medfædres ret til at indtræde som medfædre på linje med
medmødre. Vi har megen respekt for de mange versioner af moderne familiedannelse.
Og vi har rigtig megen respekt for børnenes rettigheder i de nye familiekonstruktioner.
Midt i alt dette er det vigtigt at holde fokus på kvinderne – på rugemødrene.
Hvordan vi end vender og drejer sagen, er rugemoderskaber udtryk for et problematisk
kvindesyn og for udnyttelse af kvinders kroppe og reproduktive funktioner til gavn for
tredjepart. Det at føde børn til andre er ikke uden fare for de kvinder, der gør det. Heller
ikke selv om deres grunde dertil er altruistiske.
Etisk rod
Etisk Råd med den nye formand Leif Vestergaard i spidsen har ifølge DR fremlagt et
forslag for Folketingets Sundhedsudvalg, der skal gøre det lettere for par, der ikke kan få
børn, at benytte en rugemor med hjælp fra det danske sundhedsvæsen. Rådet foreslår en
udvidelse af de såkaldte altruistiske rugemoderskaber til også at kunne omfatte personer,
der ikke kender hinanden.
Konkret forslår Rådet, at rugemoderen skal kunne modtage fertilitetsbehandling i det
danske sundhedsvæsen. Rådet mener, at det skal være lovligt at formidle kontakt mellem
barnløse og rugemødre, hvilket er en af de regler, der i dag beskytter mod kommerciel
udnyttelse af kvinder som rugemødre. Endelig vil Rådet sidestille fertilitetsbehandling med
rugemoderskab og i begge tilfælde lade den danske stat yde en kompensation på f. eks.
kr. 7.000. Det er samme pris som for en ægdonation.
Mener Etisk Råd, at den danske stat skal optræde som mellemmand/ruffer for barnløse
par? Skal den danske stat annoncere efter kvinder, der vil leje deres krop ud, gennemgå
en fertilitetsbehandling, få justeret deres cyklus, gennemgå et fuldt svangerskab under
overvågning, føde et barn/få kejsersnit samt bære alle de helbredsmæssige konsekvenser
af graviditet og fødsel efterfølgende? Eller overlader Rådet dette til de virksomheder, der i
forvejen arbejder med kommerciel surrogasi, som f.eks. Tammuz?
Med forslaget om at udvide det altruistiske rugemoderskab fra at være en sag mellem
nærtstående til at være en abstrakt form for altruisme, forfalder Etisk Råd til at prioritere
ethvert pars ønske om at få et barn over den udnyttelse og belastning, det er for en kvinde
at skabe et barn.
Ingen kvinde er ”bare” en graviditetsvært. Ingen kvinde bør behandles som en
produktionsenhed, som kan udnyttes til brug for tredjepart og være grundlag for indtjening
for virksomheder, der specialiserer sig i reproduktionsteknologier.
Med sit forslag udvisker Etisk Råd forskellen på kommercielle rugemoderskaber og
altruistiske rugemoderskaber. Etisk Råd baner vejen for kommercielle rugemoderskaber
ved at foreslå, at de altruistiske bliver semikommercielle.
Muligheden for at få børn gennem surrogasi bør begrænses mest muligt, ikke udvides, for
kvindernes skyld og for børnenes.
Det er ikke en menneskeret at få et barn. Men det er til gengæld en stats forpligtelse at
beskytte sine borgere mod udnyttelse – og at skabe et samfund, der sikrer en høj fertilitet
og giver regnbuefamilier mulighed for at sikre sig selv og børnene via et udvidet
forældreskab og tidlig spædbarnsadoption.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i Feministisk Forandring
Bodil Pedersen, Helena Berglund, Inge Henningsen, Kirsten Skafte, Lisbeth Jørgensen,
Marianne Bruun og Randi Theil
SE MINISTERENS SVAR under Grundlag/SURROGASI link

Foreningsåret går fra 1/4 til 31/3. Du er velkommen til at skrive til os på info@feministiskforandring.dk