Aktuelt

Fredsforhandlinger, hvor kvinder
er involveret og medunderskrivere,
er langt mere bæredygtige på den lange bane
end fredsaftaler, hvor kvinderne bliver udelukket.
Den 24. nov deltog enkelte medlemmer af FF i Konferencen om kvinders freds- og sikkerhedsdagsorden 2025:
.
Fra HVORFOR til HVORDAN
Kvinders inklusion som et sikkerhedsimperativ
Den 24. november afholdt Udenrigsministeriet og det nordiske netværk af kvinders mæglere en konference
for at fejre 25-årsdagen for FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 for kvinder, fred og sikkerhed.

Baggrund:
FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed blev vedtaget i 2000 for at anerkende kvinders rolle i konflikter og fredsopbygning. Resolutionen har fire hovedpiller: forebyggelse af vold mod kvinder, deltagelse af kvinder på alle niveauer i fredsprocesser, beskyttelse af kvinder mod vold i konflikter, og støtte og genopretning, der adresserer kvinders særlige behov. Danmark var det første land til at udarbejde en national handlingsplan for resolutionen i 2005, og arbejder med den som en del af sin udenrigspolitik.
Hovedpunkter i resolutionen:
  • Forebyggelse: Kvinders fulde og lige deltagelse i fredsopbygning og konfliktforebyggelse, herunder beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret vold.
  • Deltagelse: Kvinders meningsfulde deltagelse i alle faser af fredsprocesser, fra forhandlinger til implementering af fredsaftaler.
  • Beskyttelse: Beskyttelse af kvinder og piger mod vold, herunder konfliktrelateret seksuel vold, og at sikre, at de får den nødvendige beskyttelse.
  • Støtte og genopretning: Støtte til kvinders og pigers særlige behov under og efter konflikter, herunder i humanitær krisehåndtering.
HANDLINGSPLANER SOM VÆRKTØJ
Arbejdet med at sikre resolutionens punkter sker i høj grad igennem udarbejdelse af handlingsplaner i de enkelte lande. Det er altså landenes eget ansvar at leve op til resolutionen.
I 2018 havde 78 af FN’s 193 medlemslande vedtaget nationale handlingsplaner for 1325-resolutionen. Danmark er et af de lande.
KVINDER SOM BÅDE OFRE OG RESSOURCER
1325-resolutionen slog også for første gang fast, at kvinder ikke blot skal beskyttes bedre i krige og konflikter, men at kvinder også skal involveres i arbejdet med at forebygge og løse konflikter.
Resolutionen udstikker rammen for, at kvinder ikke kun nævnes i de formelle fredsaftaler, men også får en plads ved forhandlingsbordet. De skal være med til at skrive aftalerne, de skal være med til at skrive under på aftalerne, og de skal være med til at implementere aftalerne.
Fredsforhandlinger, hvor kvinder er involveret og medunderskrivere, er langt mere bæredygtige på den lange bane end fredsaftaler, hvor kvinderne bliver udelukket.
Kvinders direkte deltagelse i fredsaftaler øger sandsynligheden for, at aftalen tager højde for alle køns behov og udfordringer i tiden efter krigen. Og det er vigtigt, da stærke forbindelser til de civile kvinder er afgørende for opbygning af samfund efter krige og konflikter.
Når kvinder er med til at skrive under på fredsaftaler, er der derfor også større sandsynlighed for, at fredsaftalen bliver implementeret og kommer fra papiret ud i virkeligheden.
Læs hele artiklen der.

Kvinder bliver slået ihjel, fordi de er kvinder.

Det er kønsbaseret vold.

Det er strukturelt og kulturelt.

Det er magt.

Først når vi kalder det, hvad det er og siger højt, at det er fællesskabets opgave at bekæmpe det, når vi i mål med at undgå flere kvindedrab og vold mod kvinder.

 

se Helene Brydensholt spørgsmål til ligestillingsministeren her

Børn skal ikke handles som en vare, der kan købes af en forbruger
 Feministisk Forandring siger nej til surrogasi under alle former

I anledning af borgerforslag om hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogasi af 2. juni 2025:

FIND HELE TEKSTEN HER:

Børn skal ikke handles som en vare, der kan købes af en forbruger

– Feministisk Forandring siger nej til surrogasi under alle former

I anledning af borgerforslag om hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogasi af 2. juni 2025:

Nogle mennesker kan af en eller anden grund ikke få børn. Det kan være både yngre og ældre kvinder eller mænd, som af naturlige årsager ikke kan føde et barn. Men betyder problemer med at selv at skabe og føde et barn, at det skal være en ret for mennesker at skaffe sig børn ved at lade andre kvinder lægge krop til?

Feministisk Forandring mener ikke, at det skal være en ret for mennesker at skaffe sig børn gennem surrogasi. Og vi tager afstand fra forslag, der lægger op til at gøre det nemmere at benytte surrogasi og at gøre surrogasi til et led i fertilitetsbehandlingen.

Ved surrogasi (rugemoderskab) laver man kontrakt med en kvinde om at gennemgå en graviditet – med alt hvad det indebærer af fysiologiske og emotionelle belastninger og mulige efterfølgende helbredsmæssige problemer.

Når kvinden har født barnet, må hun aflevere det. Barnet adskilles umiddelbart fra moderen og overgives til dem, der er de tiltænkte forældre – dem, som har indgået kontrakt om kvindens graviditet m.m.

Kommercielt surrogasi har globalt perspektiv. Ofte er der tale om sårbare kvinder fra lande, hvor kvinder lever i fattigdom og sælger deres krop til for at gennemgå en graviditet for andre. Og køberne er de kommende forældre. Kommercielle firmaer tager sig betalt for at håndtere transaktionen. De formidler kontakten mellem dem, der vil have/købe et barn og den kvinde, som lægger krop til.

Det er barnet, det handler om. Kvindernes opgave er at levere en god vare. Hvordan kvinderne behandles under graviditeten, handler om barnet ikke om kvinden. Hendes krop bliver et middel til at andre kan få et barn.

Det er at handle med børn og at udnytte kvindekroppe, fordi man kan.

Fra den 1. januar 2025 er det blevet muligt at få registreret forældreskab til et barn, som er født af surrogatmor på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale eller en udenlandsk surrogataftale. Forældreskabet overdrages til den, der er genetisk mor eller far til barnet, og barnet bliver dansk.

Med borgerforslaget bevæger vi os nu mod, at surrogasi også bliver en del af fertilitetsbehandlingen i Danmark. Det tager Feministisk Forandring stærk afstand fra.

Vi mener ikke, at kvinder skal bruges som rugemødre.

Vi mener ikke, at surrogasi er fertilitetsbehandling

Vi mener, at surrogasi er at påføre kvinder helbredsmæssig og psykologisk belastning.

Og vi mener, at surrogasi bliver den næste skandale om vold mod børn.

Juli 2025

Chikane mod kvinder i politik og kvinder der træder frem i offentligheden:

Chikane mod kvinder i politik og kvinder der træder frem i offentligheden  –  Find detaljer her.
Mænds vold og chikane mod kvinder må efterlades i fortiden. Følgeomkostningerne ved vold og chikane mod kvinder er for store, ikke kun for den enkelte kvinde, men også for samfundet. Det koster simpelthen for meget, at kvinder ikke kan udnytte deres potentialer, fordi de holdes nede og ude. Danmark som land har et problem. Det går ikke længere at lade stå til og lukke øjnene.

Se også “Vold mod kvinder

Baggrundsmaterialet i dokumentet kan findes i teksten her:

Vive står for en igangværende undersøgelse af politikeres (lands- og lokalpolitikeres) oplevelser af online chikane.

Forskerne har publiceret artikel om, hvordan den enkelte op-
lever de forskellige typer af chikane, strækkende sig fra kritik af deres politik, via trusler til sexisme, alt efter om de er på højrefløjen eller venstrefløjen, om de er mænd eller kvinder, eller om de er unge eller ældre. (Rasmus. T. Pedersen et al.,Political Behaviour, May 2024).
Vive-undersøgelsen er finansieret af TrygFonden, der også finansierede en undersøgelse i 2023 af trusler, chikane og stress blandt danske politikere.

Lektor i statskundskab Karina Pedersen har skrevet en artikel om samme emne: ”Single ladies and freedom of speech: gendered explanations for, and effects of, violence in politics”. I European Journal of Politics and Gender, 2023.
Lisbeth Knudsen mener i Altinget, at “Vi har brug for ny lovgivning”, som svar på statsministerens efterlysning af god tone på de sociale medier.

 

Scroll to Top