FEMINISTISKE EMNER
Når du er rullet ned, brug den lille pil der dukker op til højre, for at komme tilbage hertil
Kvinder og fred
Ligestillingsåret 2025:
Vingeskudte tider
50-året for Den Danske Ligelønslov
Kvinder i verden
Kvinder i Europa
Selvbestemmelse over egen krop - Abortlovgivning
Børn skal ikke handles som en vare
Rugemoderskab
Chikane mod kvinder i politik
Kønsbaseret vold
Handlen med kvinder-Prostitution
Kønspolitik og kønsneutralisering
Feministisk økonomi
1. Maj
ØKO
vores historie
Kvinder og fred
Kvinders inklusion som et sikkerhedsimperativ
Den 24. november afholdt Udenrigsministeriet og det nordiske netværk af kvinders mæglere en konference
Baggrund:
Fredsforhandlinger, hvor kvinder
er involveret og medunderskrivere,
er langt mere bæredygtige på den lange bane
end fredsaftaler, hvor kvinderne bliver udelukket.
-
Forebyggelse: Kvinders fulde og lige deltagelse i fredsopbygning og konfliktforebyggelse, herunder beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret vold.
-
Deltagelse: Kvinders meningsfulde deltagelse i alle faser af fredsprocesser, fra forhandlinger til implementering af fredsaftaler.
-
Beskyttelse: Beskyttelse af kvinder og piger mod vold, herunder konfliktrelateret seksuel vold, og at sikre, at de får den nødvendige beskyttelse.
-
Støtte og genopretning: Støtte til kvinders og pigers særlige behov under og efter konflikter, herunder i humanitær krisehåndtering.
HANDLINGSPLANER SOM VÆRKTØJ
KVINDER SOM BÅDE OFRE OG RESSOURCER
Myten om ”Et stærkt Forsvar”
Debat om Sikkerhed og Fred
Fredag d. 20. februar kl. 15.00 – 17,30
Fredsinitiativet afholder en freds- og sikkerhedskonference i en tid præget af krigshandlinger, konflikter og delvise sammenbrud af aftaler og alliancer, som vi har kendt dem.
Konferencen afholdes i Blågårdens Medborgerhus: Støberiet
Hvordan sikre en fredens vej, deeskalere og styrke udvikling af sikkerhed for fremtiden?
Program:
- Velkomst ved Fredsinitiativet
- Trine Rosengren Pejstrup, Ph.d.-studerende ved DIIS:
Om den globale våbenoprustning og de avancerede forsvarsteknologiers indflydelse
- Historiker og chefredaktør v. Eftertrykket Uffe Kaels Auring om temaet: ”Oprustningen er grundløs og skadelig”
Fredsinitiativet udsender på dagen pjecen: “Myten om et stærkt forsvar”.
Vi er vidner til, Et USA, der er ledet af en præsident, der iscenesætter konflikter og krigshandlinger kloden rundt.
En krigs- og konflikt karrusel, hvor befolkningen i Danmark, i NATO og EU-lande køres rundt i manegen, og skaber panik og frygt - ikke sikkerhed for fremtiden.
Tilmelding nødvendig: SMS 51414446
Noter dit navn.
FFFF
Feministisk Forandring For Fred
Kom til film og oplæg til ny gruppe i FF onsdag den 21. maj kl 19.00 - 21.30
Vi er så heldige at kunne invitere til den første offentlige forevisning af filmfotograf og dokumentarist Katia Forbert Petersens nye film:
”KRIG og KUNSTEN AT LEVE – Iboja’s bog”.
Arrangementet finder sted i Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10a, København V.
SE MERE I "NYHEDSBREV"
Ligestillingsåret 2025:
Ligestillingsåret 2025:
Vingeskudte tider
Marianne Egelund Siig 30.12.2025
LIGESTILLING // KRONIK
2025 går over i ligestillingshistorien som et år, hvor det blev bekymrende tydeligt på et hav af planer, at verden basker rundt som en skamskudt fugl med en brækket vinge – skævt og ustabilt med konstant tab af potentiale. Hvis ikke vi snart får rettet op og skabt bedre kønsbalance i verden, spinner vi ukontrollabelt i den helt forkerte retning. Med seriøs fare for at styrte, skriver Marianne Egelund Siig.
Kilde: https://pov.international/ligestillingsaret-2025-vingeskudte-tider-del-1/
Den Danske Ligelønslov:
Lyt til podcasten “Retten til ligeløn”: https://podcasts.apple.com/.../retten-til.../id1676770232...I dag markerer vi 50-året for Den Danske Ligelønslov
LIGELØNSLOVEN FYLDER 50 ÅR I DAG 
Kvinder i Europa
Abort
EU-Parlamentet stemmer JA
til støtte til fri abort i hele EU
TILLYKKE til Færøerne
Det færøske parlament har torsdag,
den 4. dec. 2025,
vedtaget en lempeligere abortlov !
Børn skal ikke handles som en vare, der kan købes af en forbruger
Feministisk Forandring siger nej til surrogasi under alle former
I anledning af borgerforslag om hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogasi af 2. juni 2025:
FIND HELE TEKSTEN HER:
Børn skal ikke handles som en vare, der kan købes af en forbruger
- Feministisk Forandring siger nej til surrogasi under alle former
I anledning af borgerforslag om hjælp til befrugtning ved altruistisk surrogasi af 2. juni 2025:
Nogle mennesker kan af en eller anden grund ikke få børn. Det kan være både yngre og ældre kvinder eller mænd, som af naturlige årsager ikke kan føde et barn. Men betyder problemer med at selv at skabe og føde et barn, at det skal være en ret for mennesker at skaffe sig børn ved at lade andre kvinder lægge krop til?
Feministisk Forandring mener ikke, at det skal være en ret for mennesker at skaffe sig børn gennem surrogasi. Og vi tager afstand fra forslag, der lægger op til at gøre det nemmere at benytte surrogasi og at gøre surrogasi til et led i fertilitetsbehandlingen.
Ved surrogasi (rugemoderskab) laver man kontrakt med en kvinde om at gennemgå en graviditet – med alt hvad det indebærer af fysiologiske og emotionelle belastninger og mulige efterfølgende helbredsmæssige problemer.
Når kvinden har født barnet, må hun aflevere det. Barnet adskilles umiddelbart fra moderen og overgives til dem, der er de tiltænkte forældre - dem, som har indgået kontrakt om kvindens graviditet m.m.
Kommercielt surrogasi har globalt perspektiv. Ofte er der tale om sårbare kvinder fra lande, hvor kvinder lever i fattigdom og sælger deres krop til for at gennemgå en graviditet for andre. Og køberne er de kommende forældre. Kommercielle firmaer tager sig betalt for at håndtere transaktionen. De formidler kontakten mellem dem, der vil have/købe et barn og den kvinde, som lægger krop til.
Det er barnet, det handler om. Kvindernes opgave er at levere en god vare. Hvordan kvinderne behandles under graviditeten, handler om barnet ikke om kvinden. Hendes krop bliver et middel til at andre kan få et barn.
Det er at handle med børn og at udnytte kvindekroppe, fordi man kan.
Fra den 1. januar 2025 er det blevet muligt at få registreret forældreskab til et barn, som er født af surrogatmor på grundlag af en dansk altruistisk surrogataftale eller en udenlandsk surrogataftale. Forældreskabet overdrages til den, der er genetisk mor eller far til barnet, og barnet bliver dansk.
Med borgerforslaget bevæger vi os nu mod, at surrogasi også bliver en del af fertilitetsbehandlingen i Danmark. Det tager Feministisk Forandring stærk afstand fra.
Vi mener ikke, at kvinder skal bruges som rugemødre.
Vi mener ikke, at surrogasi er fertilitetsbehandling
Vi mener, at surrogasi er at påføre kvinder helbredsmæssig og psykologisk belastning.
Og vi mener, at surrogasi bliver den næste skandale om vold mod børn.
Juli 2025
AKTUELT:
Handel med kvinder i Danmark ?
Den 5. maj 2023
Åbent brev
til ligestillingsministeren, partiernes ligestillingspolitiske, sundhedspolitiske og socialpolitiske ordførere
Handlen med kvinder antager hele tiden nye former
Medens vi venter – med bævende hjerter – på rapporten fra ”Ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler”, er det på sin plads med et opråb. Vores håb er, at I vil lytte til alle jeres intuitive bekymringer for den glidebane vi er på vej ud ad.
Respekt
Vi har megen respekt for medfædres ret til at indtræde som medfædre på linje med medmødre. Vi har megen respekt for de mange versioner af moderne familiedannelse. Og vi har rigtig megen respekt for børnenes rettigheder i de nye familiekonstruktioner.
Midt i alt dette er det vigtigt at holde fokus på kvinderne – på rugemødrene.
Hvordan vi end vender og drejer sagen, er rugemoderskaber udtryk for et problematisk kvindesyn og for udnyttelse af kvinders kroppe og reproduktive funktioner til gavn for tredjepart. Det at føde børn til andre er ikke uden fare for de kvinder, der gør det. Heller ikke selv om deres grunde dertil er altruistiske.
Etisk Råd
Etisk Råd med den nye formand Leif Vestergaard i spidsen har ifølge DR fremlagt et forslag for Folketingets Sundhedsudvalg, der skal gøre det lettere for par, der ikke kan få børn, at benytte en rugemor med hjælp fra det danske sundhedsvæsen. Rådet foreslår en udvidelse af de såkaldte altruistiske rugemoderskaber til også at kunne omfatte personer, der ikke kender hinanden.
Konkret forslår Rådet, at rugemoderen skal kunne modtage fertilitetsbehandling i det danske sundhedsvæsen. Rådet mener, at det skal være lovligt at formidle kontakt mellem barnløse og rugemødre, hvilket er en af de regler, der i dag beskytter mod kommerciel udnyttelse af kvinder som rugemødre. Endelig vil Rådet sidestille fertilitetsbehandling med
rugemoderskab og i begge tilfælde lade den danske stat yde en kompensation på f. eks. kr. 7.000. Det er samme pris som for en ægdonation.
Mener Etisk Råd, at den danske stat skal optræde som mellemmand/ruffer for barnløse par? Skal den danske stat annoncere efter kvinder, der vil leje deres krop ud, gennemgå en fertilitetsbehandling, få justeret deres cyklus, gennemgå et fuldt svangerskab under overvågning, føde et barn/få kejsersnit samt bære alle de helbredsmæssige konsekvenser af graviditet og fødsel efterfølgende? Eller overlader Rådet dette til de virksomheder, der i forvejen arbejder med kommerciel surrogasi, som f.eks. Tammuz?
Med forslaget om at udvide det altruistiske rugemoderskab fra at være en sag mellem nærtstående til at være en abstrakt form for altruisme, forfalder Etisk Råd til at prioritere ethvert pars ønske om at få et barn over den udnyttelse og belastning, det er for en kvinde at skabe et barn.
Ingen kvinde er ”bare” en graviditetsvært. Ingen kvinde bør behandles som en
produktionsenhed, som kan udnyttes til brug for tredjepart og være grundlag for indtjening for virksomheder, der specialiserer sig i reproduktionsteknologier.
Med sit forslag udvisker Etisk Råd forskellen på kommercielle rugemoderskaber og altruistiske rugemoderskaber. Etisk Råd baner vejen for kommercielle rugemoderskaber ved at foreslå, at de altruistiske bliver semikommercielle.
Muligheden for at få børn gennem surrogasi bør begrænses mest muligt, ikke udvides, for kvindernes skyld og for børnenes.
Det er ikke en menneskeret at få et barn. Men det er til gengæld en stats forpligtelse at beskytte sine borgere mod udnyttelse – og at skabe et samfund, der sikrer en høj fertilitet og giver regnbuefamilier mulighed for at sikre sig selv og børnene via et udvidet forældreskab og tidlig spædbarnsadoption.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i Feministisk Forandring
Bodil Pedersen, Helena Berglund, Inge Henningsen, Kirsten Skafte, Lisbeth Jørgensen,
Marianne Bruun og Randi Theil
SE MINISTERENS SVAR under Grundlag/SURROGASI link
Rugemoderskab
Vores holdning til surrogasi blev vedtaget på generalforsamlingen den 29.03. 2023
Feministisk forandring er imod rugemoderskab. Grunden er, at det er handel med børn og udnyttelse af kvinder. Kommercielt rugemoderskab er sidste gren på stammen til beherskelse og udnyttelse af kvinders reproduktive evner. Kvinders kroppe tilhører os selv. Og denne ejendomsret kan ikke midlertidigt annulleres af en kontrakt med en, der vil ”leje” kroppen.
Vi tager afstand fra Etisk Råds forslag om at sidestille rugemoderskab med fertilitetsbehandling i forbindelse med altruistiske rugemødreskaber.
Åbent brev
til ligestillingsministeren,
partiernes ligestillingspolitiske,
sundhedspolitiske og
socialpolitiske ordførere.
Se den HER
Svar fra ministeren
Marie Bjerre,
(Minister for digitalisering og minister for ligestilling)
Se den her
Chikane mod kvinder
Chikane mod kvinder i politik og kvinder der træder frem i offentligheden:
Torsdag den 14. november kl 17.30 - 19.30: Chikane mod kvinder i politik og kvinder der træder frem i offentligheden - Find detaljer her.
Mænds vold og chikane mod kvinder må efterlades i fortiden. Følgeomkostningerne ved vold og chikane mod kvinder er for store, ikke kun for den enkelte kvinde, men også for samfundet. Det koster simpelthen for meget, at kvinder ikke kan udnytte deres potentialer, fordi de holdes nede og ude. Danmark som land har et problem. Det går ikke længere at lade stå til og lukke øjnene.
Se også "Fokusområder - Vold mod kvinder"
Baggrundsmaterialet i dokumentet kan findes nemt i teksten her:
Forskerne har publiceret artikel om, hvordan den enkelte op-
lever de forskellige typer af chikane, strækkende sig fra kritik af deres politik, via trusler til sexisme, alt efter om de er på højrefløjen eller venstrefløjen, om de er mænd eller kvinder, eller om de er unge eller ældre. (Rasmus. T. Pedersen et al.,Political Behaviour, May 2024).
Vive-undersøgelsen er finansieret af TrygFonden, der også finansierede en undersøgelse i 2023 af trusler, chikane og stress blandt danske politikere.
Lektor i statskundskab Karina Pedersen har skrevet en artikel om samme emne: ”Single ladies and freedom of speech: gendered explanations for, and effects of, violence in politics”. I European Journal of Politics and Gender, 2023.
Lisbeth Knudsen mener i Altinget, at "Vi har brug for ny lovgivning", som svar på statsministerens efterlysning af god tone på de sociale medier.
Vold mod kvinder
Kvinder bliver slået ihjel, fordi de er kvinder.
Det er kønsbaseret vold.
Det er strukturelt og kulturelt.
Det er magt.
Først når vi kalder det, hvad det er og siger højt, at det er fællesskabets opgave at bekæmpe det, når vi i mål med at undgå flere kvindedrab og vold mod kvinder.
Udkast til Feministisk Forandrings politik om kønsbaseret vold
Generalforsamling 2020 og 2021
Europarådets konvention om vold mod kvinder og børn
Istanbulkonventionen er den europæiske konvention til bekæmpelse af vold mod kvinder og børn.
Den stiller krav og sætter standarder og er dermed et godt afsæt for en mere målrettet og styrket
indsats mod kønsbaseret vold. Men ekspertgruppen under Europarådet (GREVIO), der evaluerer
de lande der, som Danmark har underskrevet konventionen, har i deres rapporter, gentagne gange
kritiseret Danmark for ikke at leve op til konventionen*. Det skal der rettes op på.
Kønsbaseret vold og ligestilling i Danmark
Selvom mange fejlagtigt mener at Iigestilling er opnået i Danmark, peger omfanget af kønsbaseret
vold, det vil sige mænds vold mod kvinder og børn, på at dette ikke er tilfældet.
Gennemsnitlig bliver årligt ca. 6.200 personer udsat for et seksualiseret overgreb herunder voldtægt,
af disse er 84% kvinder.
38.000 kvinder udsættes for partnervold, der ofte går ud over børn.
Indenfor et år udsættes 4% af alle kvinder for systematisk psykisk vold.
Fra 2012 indtil 2017 ramte 3 ud af 4 partnerdrab kvinder.
I alle disse voldsformer er den vold kvinder udsættes for langt voldsommere
end dén, mænd udsættes for. Bl.a. udgør størstedelen af den partnervold mænd rammes af, af
forskellige former for selvforsvar fra kvinders side, eller af vold fra mandlige partnere.
Den vold kvinder udsættes for går oftest også ud over deres børn enten direkte, eller indirekte
gennem voldens begrænsning af kvindernes muligheder for at varetage deres børns behov og
interesser. Kønsbaseret vold og dens konsekvenser begrænser også kvinders råderum og deres
muligheder for deltagelse i samfundet.
Ligestilling er ikke opnået så længe der findes kønsbaseret vold.
Kønsneutralisering og kønskritik
For at kunne leve op til Istanbulkonventionen og fremme ligestilling, må vi have en kønskritisk
tilgang til undersøgelsen, forståelsen, forebyggelsen af og juraen omkring den kønsbaserede volds
forskellige udtryksformer. Men senere års tendenser til kønsneutralisering underminerer dette. For
at den kønsbaserede vold ikke usynliggøres er det bl.a. vigtigt at fastholde kønsdifferenciering i
statistikker og begreber som ’mænds vold mod kvinder og børn’ samt ’kvindemord’ i stedet for
f.eks. ’familietragedie’.
Forebyggelse
Der skal meget mere fokus og bruges mange flere ressourcer på forebyggelse af kønsbaseret
vold. Der skal være kønskritisk undervisning af børn i institutioner, skoler, mm. Og emnet skal
være obligatorisk for uddannelse af alle faggrupper, der har med børn og unge at gøre.
Det skal f.eks. være lige så almindeligt for skoler at undervise børn og unge i metoder, der
forebygger seksualiserede overgreb og kærestevold, som at undervise i trafiksikkerhed og
forebyggelse af mobning. F.eks. skal børn og unge have adgang til:
• Mere information målrettet til aldersgruppen, som tydeliggør børns rettigheder – herunder
retten til at sætte grænser
• Mere information målrettet til aldersgruppen, som tydeliggør, at hvis andre børn, unge eller
voksne foretager sig konkrete grænseoverskridende eller voldelige handlinger, så er det
forkert og barnet eller den unge skal bede om hjælp
• Mere information om hvem der kan hjælpe, og hvor barnet og den unge kan henvende sig,
hvis barnet eller den unge oplever grænseoverskridende adfærd
• Mere information om at seksuelle overgreb finder sted i et omfang svarende til 1-2 elever i
teenageårene i hver folkeskoleklasse – barnet og den unge er ikke alene
• Mere information målrettet voksne – eksempelvis kampagner på diverse platforme – om
børns ret til at sætte grænser og hjælp til at kunne læse børnenes signaler og muligheder
for at handle herpå.
Så længe den kønsbaserede vold er så udbredt som den er, burde det være ligeså almindeligt og
tilgængeligt for kvinder at gå på et kursus i voldsforebyggende metoder, som at gå på et kursus i
førstehjælp.
Ressourcer og national handlingsplan
Ressourcerne til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, skal bedre afspejle problemets
alvor og omfang. Der er bl.a. brug for ressourcer til folkeoplysningskampagner om mænds vold
mod kvinder som et samfundsmæssigt problem, og problemet må ikke kønsneutraliseres som i
begrebet partnervold.
Danmark mangler en national handlingsplan i forhold til seksualiseret vold, der dækker alle
aldersgrupper, ligesom man har det i Norge og Sverige. Handlingsplanen skal bl.a. indeholde
afsættelse af ressourcer til forskning i normer og praksisser, der understøtter voldtægt og andre
seksualiserede overgreb. Handlingsplanen skal bidrage til at indsatser, der kan ændre sådanne
normer, styrkes og koordineres.
Samtykkelovgivning
Det er på tide, at Danmark får en ny voldtægtslovgivning, som beskytter de udsatte kvinder og
mænd bedre end i dag. Den lov skal baseres på samtykke. Det vil sige et grundlæggende princip
om, at samleje og andre former for seksuelle handlinger skal være baseret på konsensus og lyst.
Samtykkebaseret lovgivning betyder, at det bliver strafbart, hvis man har samleje eller lignende
med en person, der ikke medvirker frivilligt. Der skal også være mere opmærksomhed på
seksualiseret vold i parforhold, bl.a. også som en del af den psykiske vold.
Sager om partnervold
I dansk ret er der dokumenteret en tendens til, at domstolene ved straffastsættelsen i sager om
partnervold giver mildere straffe for partnervold end for lignende vold begået mod ikke nærtstående.
Psykisk og seksualiseret vold udgør store og ofte uerkendte aspekter af denne vold.
Da denne voldsform oftest rammer kvinder og udføres at mænd og hjemmet kan blive et utrygt
sted, bliver denne retspraksis til negativ diskrimination af kvinder og positiv særbehandling af
mænd. Vi anbefaler derfor at en nær relation mellem offer og gerningsperson burde anses som en
skærpende omstændighed og ikke omvendt. Og i givet fald at den voldelige partner bortvises fra
hjemmet (den østrigske lovgivning).
Bedre forhold for udenlandske kvinder udsat for vold
Vi skal arbejde for at sikre at kvinder uden dansk statsborgerskab, som er udsat for vold fra en
partner ikke mister rettet til at opholde sig og arbejde i Danmark, ved at forlade en voldelige
partner.
Kvinder på integrationsydelse skal have ret til at få ydelsen med sig, hvis de er nødt til at tage på
krisecenter i en anden kommune.
Styrke indsatsen overfor partnervold og seksualiserede overgreb i kommunen
Medarbejder i kommunerne skal uddannes til at kunne forebygge og spotte partnervold, samt sikre
tidligere indsatser i familier med vold. Feministisk Forandring støtter Lev uden Volds anbefalinger
til kommuner. F.eks. at der i alle landets kommuner skal udarbejdes enkle og målrettede
informationsmaterialer til uddeling og ophængning i kommunernes afdelinger, således at både
borgere og sagsbehandlere gøres opmærksomme på mulige tilbud om hjælp i og uden for
kommunernes regi.
Behov for et øget fokus på stalking og psykisk vold
Ligesom mange andre former for kønsbaseret vold i nære relationer går stalking og psykisk vold
hånd i hånd med de andre former. De er relativt udbredte og der skal derfor i praksis mere fokus
på dem. Opmærksomhed på dem kan bidrage til opsporingen af andre voldsformer og til indsigt i
behovet for generelt øgede indsatser overfor kønsbaseret vold ligesom i behovet for hjælp til den
enkelte. Den nye lovgivning omkring beskyttelse af stalking- og psykisk voldsudsatte skal
implementeres mere systematisk.
Politiet
I forhold til nyere lovgivning på de her nævnte områder, såvel som i forhold til kønsbaseret vold i
det hele taget, bør politiet muligheder oprustes gennem bevillinger til personale, oplæring og
forankring i ’ekspertgrupper’.
Prostitution
Feministisk forandring har en særskilt politik om prostitution. Fordi der er tale om en tingsliggørelse
af kvinders kroppe som i voldtægt, en varegørelse af kvinder og at det generelt er mænd, der
udgør størstedelen af kundegruppen, må prostitution anses for at være en del af den
sammenhængende konstellation af forskellige former for kønsbaseret og seksualiseret vold. De
andre former for kønsbaseret vold er særdeles udbredte i prostitutionsindustrien og herudover
forbundet med menneskehandel.
Dokumentet kan downloades HER
Se også: GREVIO - Baseline - Evaluation Report, Denmark, den findes HER
Oplæg til Prostitutionspolitik
Feministisk Forandrings generalforsamling den 15.3.2018
Oplæg til Prostitutionspolitik
Papiret er udarbejdet af Bodil Maria Pedersen, Jannie Nielsen Hansen, Anne
Rasmussen, Sofie Gerup Nielsen og Lisbeth Jørgensen.
Gruppen består af forskere og interesserede og har holdt møder i løbet af 2017.
Papiret blev præsenteret på fællesmøde i foreningen den 16. september 2017.
Bestyrelsen i foreningen har efterfølgende besluttet at tage det med på
generalforsamling den 15. marts 2018 og gøre papiret til et officielt papir.
Hvis der er interesse blandt foreningens medlemmer, kan papiret danne
grundlag for videre drøftelser og politikudvikling.
Grundlag:
Vores politiske grundlag bygger på en kritik af kønsmagtstrukturer i personlige
relationer, på samfundsniveau og ligeledes på et globalt plan.
Vi er en politisk bevægelse, der bygger på en feministisk samfundsforståelse, hvor ligeværd, solidaritet og retfærdighed er de bærende værdier.
Da prostitution er et alvorligt ligeværdsproblem, som har store og alvorlige
konsekvenser i forhold til vores menneske(kvinde-)syn, arbejder vi for at få indført Den Nordiske Model, hvor sexkøberen kriminaliseres.
For at dette skal lykkes optimalt, skal der medtænkes oplysning, gode exitordninger, og ikke mindst en ændring af vores samfund, som indebærer, at der bliver andre reelle valg at tage.
Vi vil bekæmpe den lokale, globale og ofte kriminelle varegørelse af menneskers- og her især kvinders kroppe – som sexindustrien udgør.
Forslag:
Bestyrelsen anbefaler, at papiret godkendes og vi anbefaler, at Feministisk
Forandring indgår samarbejde med andre grupper og foreninger der arbejder
målbevidst og aktivt for dette.
Feministisk Forandring, den 7. februar 2018
Feministisk Forandrings aktuelle emner:
1. maj
17. SEPT. KL 17
Økofeminisme
hvorfra og hvorhen ?
Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsensgade 10.3, København K - find mere info HER (facebook, begivenheder)
Kvinders forhold til børn, andre mennesker, dyr og planter – ja, hele vores planet – har en lang historie bag sig. Hvordan er vi formet af den? Og hvordan ser det forhold ud i dag?
Økofeminismen er dybt indlejret i os – i vores kroppe og i vores måde at være i verden på. Men vi lever også adskilt fra den, og vores liv formes af økonomiske interesser og magthaveres agendaer. Hvor stiller det økofeminismen?
Gitte Pedersen, mag.art., giver et historisk, filosofisk og politisk perspektiv på økofeminismen.
Emmeline Werner, Noah Økokøn, fortæller om nyere økofeminisme og de spørgsmål, der er aktuelle i dag.
Derefter har vi en fælles debat
Feministisk Forandring – fra fødsel til nu
Starten gik let
Den 16. marts 2015 indkaldte Annelise og Lise Lotte til et møde i København. Efter flere års tilløb havde vi besluttet at tage chancen og finde ud af, om der var andre end os, der syntes, at der var behov for en feministisk politisk bevægelse.....
.... se fortsættelsen HER
