Udkast til Feministisk Forandrings politik om kønsbaseret vold
Generalforsamling 2020 og 2021
Europarådets konvention om vold mod kvinder og børn
Istanbulkonventionen er den europæiske konvention til bekæmpelse af vold mod kvinder og børn.
Den stiller krav og sætter standarder og er dermed et godt afsæt for en mere målrettet og styrket
indsats mod kønsbaseret vold. Men ekspertgruppen under Europarådet (GREVIO), der evaluerer
de lande der, som Danmark har underskrevet konventionen, har i deres rapporter, gentagne gange
kritiseret Danmark for ikke at leve op til konventionen*. Det skal der rettes op på.
Kønsbaseret vold og ligestilling i Danmark
Selvom mange fejlagtigt mener at Iigestilling er opnået i Danmark, peger omfanget af kønsbaseret
vold, det vil sige mænds vold mod kvinder og børn, på at dette ikke er tilfældet.
Gennemsnitlig bliver årligt ca. 6.200 personer udsat for et seksualiseret overgreb herunder voldtægt,
af disse er 84% kvinder.
38.000 kvinder udsættes for partnervold, der ofte går ud over børn.
Indenfor et år udsættes 4% af alle kvinder for systematisk psykisk vold.
Fra 2012 indtil 2017 ramte 3 ud af 4 partnerdrab kvinder.
I alle disse voldsformer er den vold kvinder udsættes for langt voldsommere
end dén, mænd udsættes for. Blandt andet udgør størstedelen af den partnervold mænd rammes af, af
forskellige former for selvforsvar fra kvinders side, eller af vold fra mandlige partnere.
Den vold kvinder udsættes for går oftest også ud over deres børn enten direkte, eller indirekte
gennem voldens begrænsning af kvindernes muligheder for at varetage deres børns behov og
interesser. Kønsbaseret vold og dens konsekvenser begrænser også kvinders råderum og deres
muligheder for deltagelse i samfundet.
Ligestilling er ikke opnået så længe der findes kønsbaseret vold.
Kønsneutralisering og kønskritik
For at kunne leve op til Istanbulkonventionen og fremme ligestilling, må vi have en kønskritisk
tilgang til undersøgelsen, forståelsen, forebyggelsen af og juraen omkring den kønsbaserede volds
forskellige udtryksformer. Men senere års tendenser til kønsneutralisering underminerer dette. For
at den kønsbaserede vold ikke usynliggøres er det bl.a. vigtigt at fastholde kønsdifferenciering i
statistikker og begreber som ’mænds vold mod kvinder og børn’ samt ’kvindemord’ i stedet for
f.eks. ’familietragedie’.
Forebyggelse
Der skal meget mere fokus og bruges mange flere ressourcer på forebyggelse af kønsbaseret
vold. Der skal være kønskritisk undervisning af børn i institutioner, skoler, mm. Og emnet skal
være obligatorisk for uddannelse af alle faggrupper, der har med børn og unge at gøre.
Det skal f.eks. være lige så almindeligt for skoler at undervise børn og unge i metoder, der
forebygger seksualiserede overgreb og kærestevold, som at undervise i trafiksikkerhed og
forebyggelse af mobning. F.eks. skal børn og unge have adgang til:
• Mere information målrettet til aldersgruppen, som tydeliggør børns rettigheder – herunder
retten til at sætte grænser
• Mere information målrettet til aldersgruppen, som tydeliggør, at hvis andre børn, unge eller
voksne foretager sig konkrete grænseoverskridende eller voldelige handlinger, så er det
forkert og barnet eller den unge skal bede om hjælp
• Mere information om hvem der kan hjælpe, og hvor barnet og den unge kan henvende sig,
hvis barnet eller den unge oplever grænseoverskridende adfærd
• Mere information om at seksuelle overgreb finder sted i et omfang svarende til 1-2 elever i
teenageårene i hver folkeskoleklasse – barnet og den unge er ikke alene
• Mere information målrettet voksne – eksempelvis kampagner på diverse platforme – om
børns ret til at sætte grænser og hjælp til at kunne læse børnenes signaler og muligheder
for at handle herpå.
Så længe den kønsbaserede vold er så udbredt som den er, burde det være ligeså almindeligt og
tilgængeligt for kvinder at gå på et kursus i voldsforebyggende metoder, som at gå på et kursus i
førstehjælp.
Ressourcer og national handlingsplan
Ressourcerne til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold, skal bedre afspejle problemets
alvor og omfang. Der er bl.a. brug for ressourcer til folkeoplysningskampagner om mænds vold
mod kvinder som et samfundsmæssigt problem, og problemet må ikke kønsneutraliseres som i
begrebet partnervold.
Danmark mangler en national handlingsplan i forhold til seksualiseret vold, der dækker alle
aldersgrupper, ligesom man har det i Norge og Sverige. Handlingsplanen skal bl.a. indeholde
afsættelse af ressourcer til forskning i normer og praksisser, der understøtter voldtægt og andre
seksualiserede overgreb. Handlingsplanen skal bidrage til at indsatser, der kan ændre sådanne
normer, styrkes og koordineres.
Samtykkelovgivning
Det er på tide, at Danmark får en ny voldtægtslovgivning, som beskytter de udsatte kvinder og
mænd bedre end i dag. Den lov skal baseres på samtykke. Det vil sige et grundlæggende princip
om, at samleje og andre former for seksuelle handlinger skal være baseret på konsensus og lyst.
Samtykkebaseret lovgivning betyder, at det bliver strafbart, hvis man har samleje eller lignende
med en person, der ikke medvirker frivilligt. Der skal også være mere opmærksomhed på
seksualiseret vold i parforhold, bl.a. også som en del af den psykiske vold.
Sager om partnervold
I dansk ret er der dokumenteret en tendens til, at domstolene ved straffastsættelsen i sager om
partnervold giver mildere straffe for partnervold end for lignende vold begået mod ikke nærtstående.
Psykisk og seksualiseret vold udgør store og ofte uerkendte aspekter af denne vold.
Da denne voldsform oftest rammer kvinder og udføres at mænd og hjemmet kan blive et utrygt
sted, bliver denne retspraksis til negativ diskrimination af kvinder og positiv særbehandling af
mænd. Vi anbefaler derfor at en nær relation mellem offer og gerningsperson burde anses som en
skærpende omstændighed og ikke omvendt. Og i givet fald at den voldelige partner bortvises fra
hjemmet (den østrigske lovgivning).
Bedre forhold for udenlandske kvinder udsat for vold
Vi skal arbejde for at sikre at kvinder uden dansk statsborgerskab, som er udsat for vold fra en
partner ikke mister rettet til at opholde sig og arbejde i Danmark, ved at forlade en voldelige
partner.
Kvinder på integrationsydelse skal have ret til at få ydelsen med sig, hvis de er nødt til at tage på
krisecenter i en anden kommune.
Styrke indsatsen overfor partnervold og seksualiserede overgreb i kommunen
Medarbejder i kommunerne skal uddannes til at kunne forebygge og spotte partnervold, samt sikre
tidligere indsatser i familier med vold. Feministisk Forandring støtter Lev uden Volds anbefalinger
til kommuner. F.eks. at der i alle landets kommuner skal udarbejdes enkle og målrettede
informationsmaterialer til uddeling og ophængning i kommunernes afdelinger, således at både
borgere og sagsbehandlere gøres opmærksomme på mulige tilbud om hjælp i og uden for
kommunernes regi.
Behov for et øget fokus på stalking og psykisk vold
Ligesom mange andre former for kønsbaseret vold i nære relationer går stalking og psykisk vold
hånd i hånd med de andre former. De er relativt udbredte og der skal derfor i praksis mere fokus
på dem. Opmærksomhed på dem kan bidrage til opsporingen af andre voldsformer og til indsigt i
behovet for generelt øgede indsatser overfor kønsbaseret vold ligesom i behovet for hjælp til den
enkelte. Den nye lovgivning omkring beskyttelse af stalking- og psykisk voldsudsatte skal
implementeres mere systematisk.
Politiet
I forhold til nyere lovgivning på de her nævnte områder, såvel som i forhold til kønsbaseret vold i
det hele taget, bør politiet muligheder oprustes gennem bevillinger til personale, oplæring og
forankring i ’ekspertgrupper’.
Prostitution
Feministisk forandring har en særskilt politik om prostitution. Fordi der er tale om en tingsliggørelse
af kvinders kroppe som i voldtægt, en varegørelse af kvinder og at det generelt er mænd, der
udgør størstedelen af kundegruppen, må prostitution anses for at være en del af den
sammenhængende konstellation af forskellige former for kønsbaseret og seksualiseret vold. De
andre former for kønsbaseret vold er særdeles udbredte i prostitutionsindustrien og herudover
forbundet med menneskehandel.
Se også: GREVIO – Baseline – Evaluation Report, Denmark, den findes her
se også: